Den blev køllagt 11./6. 1857 og søsat 20./11. 1860, den var af Niels Juhl klassen, Konstrueret af Fabriksmester Otto Frederik Suenson men af alligevel meget anderledes, den var på 71 meter de 2 andre i klasse kun 58 meter, deplacement 2450 tons mod 1930, og fra start forsynet med en fuldkrafts dampmaskine på 400 Hk., som gav en fart på 12 knob, Nils Juhl havde kun 275 Hk., og en fart på 9 knob.

Bevæbningen var også anderledes i 1864 var den for Niels Juhl og Sjælland 30 stk. 30 P. 8 stk. 18 P. riflede, og 4 stk. 12 P. riflede. Jylland havde 32 stk. 30 P., 8 stk. 18 P., 4 12 P. riflede, samt 9 espingoler, der er et skydevåben, der kunne afgive adskillige skud hurtigt efter hinanden, det var udviklet i Danmark. Det lades skiftevis med krudt og gennemborede blykugler på ca. 3 cm., når den forreste ladning antændes ved mundingen, brænder ilden gennem kanalen i den næste kugle, og det næste skud går af osv. indtil løbet er skudt tomt, det var ofte forsynet med flere løb.

En anden ting der også adskiller Niels Juhl og Jylland, er beretningen fra besætningerne, de tager begge æren af den sønderskudte fregatten Schwarzenberg, og det er svært at vide hvilken besætning der har ret. Skibene sejlede i kølvandsordre, Østrigerne med 2 skibe, Danmark med 3, de fulgtes ad på parallel kurs, men da alle 3 danske skibe har været i kamp, har kampen ikke været skib mod skib, så det kan godt passe at Niels Juhl og Jylland på skift har været på linje med Schwarzenberg, og Jylland og Hejmdal på skift med RADETZKY, og på den måde, har Jylland jo hele tiden været i kontakt med fjenden. Så det er nok derfor mange tilskriver Fregatten Jylland æren for sejren.

En ting mere der er vær at bemærke ved Fregatten Jylland er, det er det første skib i den danske flåde, hver man har anvendt ingeniør beregninger, om det er derfor det blev længer, og boven fik en lidt anden form, vides ikke, men det havde betydning for farten er helt sikkert, bølgen der løber langs skibet når det er i fart, skal helst slutte som en hel bælge ved hæggen, og forskibet må ikke trykkes ned i vandet, når skibet går for sejl. Og det lykkes ved Fregatten Jylland, og nogle af de principper bruges den dag i dag, ved konstruktion af moderne skibe. Samtidig fik fregatten den ærer at få installeret Danmarks første kloset, ved ombygning til kongeskib i 1874. Så det må siges at være et moderne skib på den tid.

På et moderne krigsskib har man et ror der er forbundet til en styremaskine, der betjenes fra broen, og hvis der sker noget med forbindelsen fra bro til styrmaskinen, kan man gå ned og betjene den manuel. På Fregatten Jylland har man et ror, der forbundet til et rat, på øverste dæk eller kommandobroen, ved hjælp af tovværk, hvis der gik noget galt, var der også et rat på batteridækket, der hurtig kunne rigges til, og hvis det gik i udu også, kunne man på rorhalsen i sætte 2 styks rorpinde, og ved hjælp af tovværk og gaster stadig styre skibet, men som det ikke var nok, så hænger der på hæggen 2 kæder, som man kan skære fri, sætte tovværk i, og på den måde stadig have kontrol over skibet. Skibes sikkerhed var der tænkt på. Man havde også godt med tømmer og sejldug med, så man kunne reparer hvad der gik i stykker.

Men mandskabers hvad med den? Mange af den kunne ikke svømme, man havde 3 både hængende i davider som kunne hurtig fires af, men der var kun plads til en lille del af besætningen, resten måtte satse på, der var drivtømmer nok, til alle at holde sig fast i, eller kravle op på. Det var først under 1. verdenskrig, der begyndte at ses redningsflåder, og under 2. verdenskrig, kom redningsvesten. Men ind til da var hver mand helt afhængig af sit held. Og hvad betød det også, frimærker var ikke så dyre dengang.

Alle kender til 9. maj 1864, men hvad med alt det andet?

i 1862 blev fregatten indskrevet i flådens tal, og kom i aktiv tjeneste i den danske flåde. Sin ilddåb fik fregatten Jylland i krigen 1864, hvor den sammen med fregatten Niels Juel og korvetten Hejmdal den 9. maj 1864 kæmpede mod en preussisk-østrigsk eskadre i det, der blev kendt som “Slaget ved Helgoland”.

Senere fik fregatten Jylland det ærefulde hverv ved to lejligheder at fungere som kongeskib, det var i årene 1874 og 1876.

Fregatten Jylland var på 5 togter til Dansk Vestindien i perioden 1871-1887.Sidste togt var i 1886-87, og efter hjemkomsten strøg fregatten Jylland kommando den 4. april 1887 efter 25 år i aktiv tjeneste. Fregatten Jylland blev herefter eksercer- og kaserneskib og fungerede som sådant i yderligere 21 år, til fregatten 11. marts 1908 udgik af flådens tal og blev solgt til ophugning sammen med andre ældre skibe.

Siden da har fregatten kæmpet for at overleve.

Den har været logi skib ved Holmen, udstillingsskib, telegrafi station, besat af tyskerne under anden verdenskrig, huset skolebørn på ferie i København, og sunket en gang.

Tanken om at bevare et af de historiske skibe var tidligere opstået blandt flådens folk, og da fregatten Jylland skønnedes at være det skib, der var i den bedste stand, samledes interessen om at bevare dette. I 1908 dannedes derfor den første bevaringskomité og det lykkedes i sidste øjeblik at redde fregatten Jylland fra ophugning, selvom der allerede lå en slæbebåd i Københavns havn klar til at slæbe fregatten til den tyske køber. Det blev starten på en langvarig kamp for at bevare den gamle fregat, som modtog sin seneste dødsdom i 1952. Efter at Jylland som tros sin civile anvendelse sorterede under det daværende Marineministerium, og der blev herfra nedlagt definitivt forbud mod at benytte den gamle fregat til indkvartering på grund af brandfare. Der blev foreslået at sænke skibet, da det var billiger en at hugge det op. Men i 1960 kom Ebeltoft på banen, og tilbød et fast hjem til Fregatten Jylland, som museum skib, og siden har kampen så været at skaffe midler til istandsættelse og vedligeholdelse.  

Kilder:

Bogen ”Fregatten Jylland. Fra orlogsværft til museumsdok”

Og hukommelsen efter at have læst mange andre bøger og hjemmesider.

<< Tilbage